I ER verdens lys!
Af sognepræst Anne Røndal
Illustration: Henrik Helms
Man kunne se hullet fra stien. To meter i diameter og så dybt, at bunden var natsort. Et rundt ingenting i tykningen. Et jordfaldshul. Det mest præcise billede af det at miste, jeg har mødt. Som hullerne i vores livs landskab, når nogen dør. Dette ingenting, hvor der før var noget. Og umuligt at se til bunden. Alt det, vi til Allehelgen gør tydeligt. Og indbyder til i fællesskab at være menneske i.
For måske at kunne komme til klarhed over, hvem vi er nu.
Uden den eller uden dem. Men det mærkeligste er, at det netop er ind i det, Jesus siger til os, at vi verdens lys. Os, der færdes i landskaber, der bliver stadig mere hullede, jo længere vi lever, os der har mistet og sørger og græder. Det er os, der er verdens lys. I er verdens lys! Ikke at vi skal tage os sammen og blive verdens lys. Vi er det allerede. Vorherres refleksbrikker, der lyser, fordi Guds kærligheds lys falder på os midt i vore hullede landskaber.
Som en velsignelse: I er verdens lys.
